Tragtkantarel
Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.). bionyt@gmail.com
Denne billedsamling er fra tur nr. 185. 21. dec. 2025. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned – altid 3. søndag i måneden. Se årsprogram her. På denne tur deltog 10 personer. Turleder var Ole Terney. Poul Evald Hansen (PEH i svampeatlas), Oskar Zytnik (OsZ i svampeatlas) og Bente Neerbek (BNEE i svampeatlas) deltog. Turen varede ca. 2 timer. Der blev fundet ca. 40 svampearter. Af spisesvampe blev der fundet Judasøre og Tragtkantarel – samt Broget Læderporesvamp som bruges som the
Billede nr. 2 : Nr. 2 her er Judasøre
Billede nr. 3 : Nr. 3 her er Kvist-huesvamp (speirea)
Billede nr. 4 : Nr. 4 her er Kvist-huesvamp (speirea)
Billede nr. 5 : Nr. 5 her er Kvist-huesvamp (speirea)
Billede nr. 6 : Nr. 6 her er Kvist-huesvamp (speirea) BNEE-foto 21/12-2025.
Billede nr. 7 : Nr. 7 her er en art af Tandsvamp (måske Labyrint-tandsvamp)
Billede nr. 8 : Nr. 8 her er en art af Tandsvamp (måske Labyrint-tandsvamp) BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 9 : Nr. 9 her er Vinter-frynseskive (sandsynligvis)
Billede nr. 10 : Nr. 10 her er Vinter-frynseskive (sandsynligvis)
Billede nr. 11 : Nr. 11 her er Måtte-snitskive, Bispora pallescens (Pers.) J.K. Mitch. & Quijada. Det formodes at det sorte stadie “Bispora antennata” er det aseksuelle stadie af det gule stadie, der kaldes Bleg gulskive “Bisporella pallescens”.
Det sorte stadie er en sort, lidt filtet ikke-seksuel sæksvamp, der laver karakteristiske, radiære, sorte striber på eksponeret ved – på løvtræ, typisk på snitfladen af stubbe og fældede stammer – og som har specielt udformede konidier (konidioforerne er korte, 5-30 x 2-5 µm og konidierne er sortbrune, liggende i kæder, og 2-cellede med et meget fortykket septum og tilsvarende endevægge, 13-20 x 7-8 µm i størrelse).
Der er forvirrende mange synonymer for denne svamp:
Bispora pallescens (Pers.) J.K. Mitch. & Quijada
Syn.: Bispora antennata (Pers.) E.W. Mason
Syn.: Bisporella pallescens (Pers.) S.E. Carp. & Korf
Syn.: Bispora monilioides Corda
Syn.: Peziza pallescens Pers.
Syn.: Calycina pallescens (Pers.) Gray
Syn.: Dematium antennaeforme Hoffm.
Syn.: bleg gulskive (De danske svampenavne (Petersen & Vesterholt))
Syn.: krudtslam
Syn.: krudtsvamp
Billede nr. 12 : Nr. 12 her er Måtte-snitskive også kaldet Bleg gulskive (sandsynligvis; et stadie af denne svamp, der danner sorte streger på skæreflader af fældede træ, er blevet kaldt Krudtsvamp)
Billede nr. 13 : Nr. 13 her er Snyltende gulskive (muligvis, vurderet ud fra dets skrig-gule og næsten selvlysende farve)
Billede nr. 14 : Nr. 14 her er Alm. tåresvamp
Billede nr. 15 : Nr. 15 her er Rosabrun kødkerne
Billede nr. 16 : Nr. 16 her er Rosabrun kødkerne BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 17 : Nr. 17 her er Alm. bævretop BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 18 : Nr. 18 her er Hårbold-arten Hemitrichia clavata (muligvis)
Billede nr. 19 : Nr. 19 her er en Hårbold-art – muligvis Foranderlig hårbold, Trichia clavata BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 20 : Nr. 20 her er en Hårbold-art (måske Foranderlig hårbold, Trichia varia; både Trichia og Hemitrichia kaldes hårbolde)
Billede nr. 21 : Nr. 21 her er en Hårbold-art (måske Trichia decipiens; både Trichia og Hemitrichia kaldes hårbolde)
Billede nr. 22 : Nr. 22 her er en Hårbold-art (måske Trichia decipiens; både Trichia og Hemitrichia kaldes hårbolde)
Billede nr. 23 : Nr. 23 her er en Skålsvøb-art (måske Arcyria stipata)
Billede nr. 24 : Nr. 24 her er Ascodichaena rugosa
Billede nr. 25 : Nr. 25 her er Gulplettet ridderhat
Billede nr. 26 : Nr. 26 her er Gulplettet ridderhat
Billede nr. 27 : Nr. 27 her er Vinter-huesvamp
Billede nr. 28 : Nr. 28 her er Vinter-huesvamp
Billede nr. 29 : Nr. 29 her er Rosa huesvamp
Billede nr. 30 : Nr. 30 her er Plettet flammehat (den var bitter)
Billede nr. 31 : Nr. 31 her er Plettet flammehat (den var bitter)
Billede nr. 32 : Nr. 32 her er Bøgeløv-fladhat (Gymnopus fagiphilus)
Billede nr. 33 : Nr. 33 her er Bøgeløv-fladhat (Gymnopus fagiphilus)
Billede nr. 34 : Nr. 34 her er Bøgeløv-fladhat (Gymnopus fagiphilus)
Billede nr. 35 : Nr. 35 her er Sværtende skørhat
Sværtende skørhat (Russula nigricans) er kendt som en af skovens mest sejlivede svampe. Mens de fleste andre hatsvampe rådner og bliver til en slimet masse i løbet af få dage, kan sværtende skørhat stå i skovbunden i månedsvis – ofte helt ind i det næste forår.
Her er de tre primære grunde til, at den ikke “dør” (nedbrydes) hurtigt:
1. “Mumificering” i stedet for råd
I stedet for at gennemgå en normal forrådnelsesproces, undergår Sværtende skørhat en form for naturlig mumificering. Når svampen bliver gammel eller beskadiges, starter en kemisk reaktion, hvor kødet iltes og skifter farve fra hvid til rød og til sidst kulsort. I forbindelse med denne proces bliver vævet ekstremt hårdt og tørt, hvilket forvandler svampen til et “forkullet lig” (også kaldet en sort mumie), der er meget modstandsdygtigt over for vind og vejr.
2. Usædvanlig tykke og fjerne lameller
Sværtende skørhat skiller sig ud fra andre skørhatte ved at have meget tykke og fjerne lameller. Denne robuste struktur giver frugtlegemet en fysisk styrke, som gør, at den ikke falder sammen under sin egen vægt eller ved kraftig regn. Det hårde, faste kød fungerer næsten som et skelet, der holder formen længe efter, at de biologiske processer er stoppet.
3. Kemisk forsvar mod nedbrydere
Den sorte farve skyldes pigmentet melanin (eller lignende stoffer), som dannes ved oxidering. Melanin er utroligt modstandsdygtigt over for biologisk nedbrydning. Det fungerer som en barriere, der gør det svært for bakterier, skimmelsvampe og insekter at nedbryde svampen. De fleste dyr og mikroorganismer undgår de sorte, “forkullede” rester, fordi de er svære at fordøje og i øvrigt mangler næringsværdi.
Sjovt faktum: De gamle, sorte eksemplarer af Sværtende skørhat fungerer ofte som vært for en lille hvid svamp kaldet Grå snyltehat (Asterophora parasitica), der har specialiseret sig i netop at vokse på disse "svampe-mumier".
Billede nr. 36 : Nr. 36 her er Rank koralsvamp BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 37 : Nr. 37 her er Rank koralsvamp
Billede nr. 38 : Nr. 38 her er Broget læderporesvamp
Billede nr. 39 : Nr. 39 her er Broget læderporesvamp
Billede nr. 40 : Nr. 40 her er Broget læderporesvamp BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 41 : Nr. 41 her er Sveden sodporesvamp
Billede nr. 42 : Nr. 42 her er Mælkehvid kødporesvamp (sandsynligvis, den var ikke bitter)
Billede nr. 43 : Nr. 43 her er Håret lædersvamp BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 44 : Nr. 44 her er Smuk lædersvamp
Billede nr. 45 : Nr. 45 her er Foranderlig kulbær
Billede nr. 46 : Nr. 46 her er Foranderlig kulbær BNEE-foto 21/12-2025
Billede nr. 47 : Nr. 47 her er Grenet stødsvamp
Billede nr. 48 : Nr. 48 her er Liden guldgaffel (sandsynligvis)
Billede nr.49: Læder-åresvamp.
Billede nr.50: Knippe-svovlhat (måske sterilt eksemplar)
Billede nr. 51: Gran-koglehat
Billede nr. 52: Blegblå kødporesvamp (på bøg)
Billede nr. 53: Alm. violporesvamp (som er ved at rådne væk)
Liste over fundne arter
Skålsvøb-arten Arcyria stipata (Schw.) A.Lister (har intet dansk navn) (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Ascodichaena rugosa Butin (har intet dansk navn) (google) (photo)
Almindelig judasøre :: Auricularia auricula-judae (Bull.: Fr.) Wettst. (google) (photo)
Bleg gulskive :: Bisporella pallescens (Pers.: Fr.) S.Carp. & Korf (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Sveden sodporesvamp :: Bjerkandera adusta (Willd.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)
Læder-åresvamp :: Byssomerulius corium (Fr.) Parm. (google) (photo)
Liden guldgaffel :: Calocera cornea (Batsch: Fr.) Fr. (google) (photo)
Purpur-lædersvamp :: Chondrostereum purpureum (Pers.: Fr.) Pouz. (google) (photo)
Tåge-tragthat :: Clitocybe nebularis (Batsch: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
Almindelig tåresvamp :: Dacrymyces stillatus Nees: Fr. (google) (photo)
Almindelig bævretop :: Exidia glandulosa (Bull: Fr.) Fr. (google) (photo)
Randbæltet hovporesvamp :: Fomitopsis pinicola (Swartz: Fr.) P.Karst. (google) (photo)
Plettet flammehat :: Gymnopilus penetrans (G.sapineus (Fr.: Fr.) Maire) (google) (photo)
Bøgeløv-fladhat :: Gymnopus fagiphilus (google) (photo)
Hemitrichia clavata (Pers.) Rost. (har intet dansk navn) (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Knippe-svovlhat :: Hypholoma fasciculare (Huds.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
Rødbrun kødkerne :: Hypocrea rufa (Pers.) Fr. (google) (photo)
Kuljordbær :: Hypoxylon fragiforme (Pers.: Fr.) Kickx (google) (photo)
Foranderlig kulbær :: Jackrogersella (Annulohypoxylon, Hypoxylon) multiforme (tidligere navn: Hypoxylon multiforme (Fr.: Fr.) Fr.) (google) (photo)
Vinter-frynseskive :: Lachnum impudicum Baral (google) (photo)
Rosa huesvamp :: Mycena rosea Gramberg (google) (photo)
Vinter-huesvamp :: Mycena tintinabulum (Fr.) Quél. (google) (photo)
Blankstokket huesvamp :: Mycena vitilis (Fr.) Quél. (google) (photo)
Kvist-huesvamp :: Phloeomana speirea Redhead (tidligere navn: Mycena speirea (Fr.: Fr.) Gillet) (google) (photo)
Blegblå kødporesvamp :: Postia subcaesia (David) Jülich (google) (photo)
Mælkehvid kødporesvamp :: Postia lactea (Fr.) P. Karst. 1881 – tidligere anvendte navne: Tyromyces lacteus (Fr.) Murr. og Tyromyces tephroleucus (Fr.) Donk og Postia tephroleuca (Fr.: Fr.) Jülich (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Rank koralsvamp :: Ramaria stricta (Pers.: Fr.) Quél. (google) (photo)
Sværtende skørhat :: Russula nigricans Fr. (google) (photo)
Håret lædersvamp (tidligere navn: Gul lædersvamp) :: Stereum hirsutum (Willd.: Fr.) Gray (google) (photo)
Smuk lædersvamp :: Stereum subtomentosum Pouz. (google) (photo)
Gran-koglehat :: Strobilurus esculentus (Wulfen: Fr.) Singer (google) (photo)
Broget læderporesvamp :: Trametes versicolor (L.: Fr.) Quél. (google) (photo)
Almindelig violporesvamp :: Trichaptum abietinum (Pers.: Fr.) Ryvarden (google) (photo)
Trichia decipiens (Pers.) Macbr. (har intet dansk navn) (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Foranderlig hårbold :: Trichia varia (Pers.) Pers. (google) (photo) [usikker bestemmelse]
Gulplettet ridderhat :: Tricholoma scalpturatum (Fr.) Quél. (google) (photo)
Grenet stødsvamp :: Xylaria hypoxylon (L.: Fr.) Grev. (google) (photo)
Labyrint-tandsvamp :: Xylodon raduloides(google) (photo) [usikker bestemmelse]
Egegaller
Billede nr. 54: Galæble på egeblad
Store runde kugler på undersiden af egeblade kaldes galæbler, og de skyldes galhvepsen Cynips quercusfolii.
=================
Billede nr.55: Knapgalle
Knapgaller på egeblade. Galhvepsen hedder Neuroterus numismalis.
(kilde: http://www.vestrehus.dk/Dyresider/galler_paa_eg.htm)
=================
Alle de små hvepse i æblegallerne er hunner. Om efteråret eller tidligt om foråret bryder de ud af gallerne for at lægge ubefrugtede æg på små knopper på egestammerne.
De lægger både æg med enkelt og dobbelt kromosomtal. De første bliver til hanner og de sidste til hunner.
| Larverne udvikles i små galler, som udvikles i knopperne. De galhvepse, som klækkes af disse galler, parrer sig, og hunnerne lægger æg på egebladenes ribber. Her udvikles så galæbler, og kredsen er sluttet. |
| Galæbler indeholder masser af garvesyre, og man kan bruge dem til at fremstille blæk |
Jern gallus blæk er fremstillet af de runde galler, der sidder på egetræets blade. Du kan købe jernvitriol, som er et lyst salt, hos en materialist.
Sådan gør du:
1. Hæld jernvitriolen op i en skål.
2. Tag et par fine runde egegaller og pres saften ud af dem. Når saften rammer saltet, bliver det sort som blæk.
Det er galhvepsen, der laver gallerne. Når den lægger æg på et blad, sprøjter den samtidig en væske ind i bladet. Æg og væske får bladet til at danne en galle.
Hvis du skærer gallen over, kan du se den lille larve ligge inden i.
(kilde: https://naturekspeditionen.dk/efteraarsaktiviteter-i-naturen/)