Hareskoven-177

Hareskov-turen 20. apr. 2025

Tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/35/

Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.). bionyt@gmail.com

Denne billedsamling er fra tur nr. 177 d. 20. april 2025. Turene afholdes kl. 13 fra Hareskov Station hver måned – altid 3. søndag i måneden. Se årsprogram her. Turen blev afholdt i fint vejr, selv om vejrudsigten havde sagt regn. På denne tur deltog 7 personer. Turleder var Ole Terney. Øvrige svampekyndige på turen: Oskar Zytnik. Turen varede ca. 2 timer. Af spisesvampe var der judasøre. Der blev fundet ca. 20 svampearter.

Billede nr. 1 : Skinnende støvpude, Reticularia lycoperdon (svampedyr, myxomycet). Denne pude kaldes et ætalie. De er først hvide til gullige og siden glinsende brungrå med indhold af en mørkebrunt, trådet sporemasse. Nogle billers larver er tilpasset til at leve af sporemassen. Derfor kan svampen findes højt oppe på barken af levende træer, som de flyvende biller har ført sporerne op på.

Billede nr. 2 : Hårbold-art, Muligvis Hemitrichia clavata (svampedyr, myxomycet)

Billede nr. 3 : Muligvis Forskelligformet muslingesvamp (undertiden kaldet Foranderlig muslingesvamp, Crepidotus variabilis). På løvtræ. Der er et par andre arter, som kendes på sporernes spore-Q. Spore-Q: Inden for mykologien (studiet af svampe) kan “Spore-Q” referere til et morfologisk træk ved svampes sporer, nærmere bestemt spore-kvotienten. Spore-kvotienten er forholdet mellem sporens længde og bredde (L/B). En angivet Spore-Q-værdi kan derfor hjælpe med at identificere forskellige svampearter. F.eks. har Alm. muslingesvamp (Crepidotus cesatii) et spore-Q på 1-1,3. Hvorimod Forskelligformet muslingesvamp (Crepidotus variabilis) har et spore-Q på over 1,4.

Billede nr. 4 : Deltagere ved et fund af Broget læderporesvamp (Trametes versicolor)

Billede nr. 5 : Broget læderporesvamp (Trametes versicolor)

Billede nr. 6 : Broget læderporesvamp (Trametes versicolor)

Billede nr. 7 : Broget læderporesvamp (Trametes versicolor)

Billede nr. 8 : Randbæltet hovporesvamp (Fomitopsis pinicola)

Billede nr. 9 : Muligvis Almindelig gulskive (Calycina citrina, tidligere kaldet Helotium citrinum og Bisporella citrina), som dog skal være mere gul end Bleg gulskive (Bisporella pallescens) og Bisporella subpallida, som det måske også kunne være.

Billede nr. 10 : Muligvis Alm. gråskive (Mollisia cinerea). Arten anses for at være en samleart, altså i virkeligheden omfattende flere arter, der ligner hinanden.

Billede nr. 11 : Håret lædersvamp

Billede nr. 12 : Muligvis Håret læderporesvamp. Den vil blive lettere at kende når den er mere udvokset.

Billede nr. 13 : En hule

Billede nr. 14 : Endnu en hule

Billede nr. 15 : Labyrint-tandsvamp (Xylodon subtropicus). Tidligere kaldet Schizopora radula og Poria radula og Hyphodontia radula, Hyphodontia raduloides). Porelaget er mere eller mindre labyrintisk, med 1-3 porer pr. mm. På dødt løvtræ, især bøg og eg, og ret sjældent på nåletræ.

Billede nr. 16 : Måtte-snitskive (Bispora pallescens). Den er tidligere blevet kaldt krudtsvamp eller krudtslam. Det formodes at Bispora antennata er det aseksuelle stadie af Måtte-snitskive (tidligere kaldt Bleg gulskive, Bisporella pallescens).

Billede nr. 17 : Sammenflydende kulbær (Jackrogersella cohaerens). Den vokser på bøg. Der findes en del kulbær-arter i Danmark: Kegleformet kulbær, Skive-kulbær, Nedsænket kulbær, Pile-kulbær, Filtet kulbær, Skorpe-kulbær, Rustfarvet kulbær, Foranderlig kulbær, Sammenflydende kulbær, Ege-kulbær, samt en del arter uden dansk navn inden for Hypoxylon-slægten. Foranderlig kulbær, Sammenflydende kulbær og Ege-kulbær tilhører i øvrigt Jackrogersella-slægten.

Billede nr. 18 : Sortstøv-svamp (ikke godkendt navn). Ascodichaena rugosa. Svampen danner hyfer, som gennemtrænger de levende barkcellers cellevægge, men det er uklart om den er en parasit på barkcellerne. Den kan også findes på tynde, levende egegrene. På bøg beskytter svampen tilsyneladende i en vis grad træet mod angreb af bøgeskjoldlus (Cryptococcus fagisuga) og nedsætter dermed risikoen for sygdommen “beech bark desease”. Det er ikke en lavdannende svamp, hvilket man tidligere troede, og DNA-data viser at den er beslægtet med skivesvampe.

Billede nr. 19 : Muligvis en tandsvamp

Billede nr. 20 : QR-kode til skoven

Billede nr. 21 : Toilet

Billede nr. 22 : Toilet i skoven.

Billede nr. 23 : Bøg. De nyudsprungne blade kan spises.

Billede nr. 25 : Blå malakitbille (Dasytes caeruleus). Ben og følehorn er helt sorte, kroppen er metalblå med udstående sorte hår. Larven lever i dødt ved. Den meget blå farve og de helt sorte følehorn adskiller arten fra andre malakitbille-arter.

Billede nr. 26 : Glat Foldsnegl (der er flere foldsnegl-arter inden for gruppen Clausiliidae). Deres venstrestoede skaller har talrige snoninger. Folk tror let at det er en fuglelort.

Billede nr. 27 : Jeannettes springhale (ikke autoriseret navn). De er så små at det er meget svært at se at det er små dyr.

Billede nr. 28 : Ekskrementer fra rådyr

Billede nr. 29 : Græsspinder-larve af en natsommerfugl, Euthrix potatoria. Græsspinderen tilhører familien “bredvingede spindere”, Lasiocampidae. Larven er 6-7 cm lang og har blålig grundfarve med en linje eller stribe af små gyldne prikker ned langs hver side. Larven er håret og har hvide og sorte totter langs siderne samt duske både fortil og bagtil. Larven lever af græsser.

Billede nr. 30 : Stankelben (der er adskillige arter inden for Tipula-slægten, der er en meget stor insektslægt i fluefamilien Tipulidae. Tipula-slægten indeholder faktisk over 2000 arter placeret over hele verden. De kaldes “tranefluer”. De har lange kroppe og lange ben, hvilket får dem til at ligne store myg)