Formålet med disse ture er at finde og lære Hareskovens svampe, og altså ikke udelukkende eller primært at finde spisesvampe. Hvis man tager noget med hjem og spiser det, er det på eget ansvar – uanset om det er godkendt eller ej. Det er altid ens eget ansvar, hvad man putter i munden fra en svampetur. Disse månedlige svampeture er arrangeret af tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden, der er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift om international naturvidenskab med særligt fokus på biologi, medicin og andre livsvidenskaber. Et årsabonnement koster 375 / 385 / 485 / 585 kr. for pensionister / studerende / private / institutioner. Tegn abonnement på BioNyt! bionyt@gmail.com (tlf./sms 21729908).
Tilmelding på: https://bionyt.nemtilmeld.dk/ Svampe-instruktør bestilles på tlf./sms: 21729908 (ture/foredrag for firmaer, vennegrupper mv.)
Link til tidligere ture:her.
Denne billedsamling er fra tur nr. 162. Turene afholdes fra Hareskov Station hver måned. Se årsprogram her. På denne tur deltog 10 personer. Ole Terney var turleder. Turen varede ca. 2 timer. Der blev fundet ca. 25 arter af svampe.
Billede nr. 1 Almindelig grønskive hed tidligere Grønbæger og ses ofte kun ved, at træet er farvet grønt, dvs. uden bægeret (uden frugtlegemet). Skiven er en ret kortstokket, uregelmæssigt formet, mørkt turkisfarvet skive med en lidt filtet, yderside. På løvtræ, der grønfarves indvendigt, fx hassel og eg. Kan findes sammen med et mørkt, ± pudeformet ukønnet stadie (tidligere benævnt Dothiorina tulasnei). Forvekslingsmuligheder: Bleg grønskive (C. aeruginosa) er typisk lysere på hymeniet og har større sporer. Urte-grønskive (Chlorociboria aeruginella) er langt mindre og vokser på urtestængler og blade. Se Svampeatlas .
Billede nr. 2. Almindelig bævretop :: Forvekslingsmuligheder: Ege-bævretop . Ege-bævretop (E. glandulosa) har en udpræget, velouragtig overside og meget tydelige vorter på hymeniet. Gran-bævretop (E. pithya) er tyndere og gror altid på gran og andre nåletræer. Se Svampeatlas .
Billede nr. 3. Almindelig judasøre :: Forvekslingsmuligheder: Burde ikke kunne forveksles med andre arter. Meget unge frugtlegemer kan ligne brune bægersvampe i slægten Peziza, men disse har et skrøbeligt kød, og det sporedannende væv peger opad og ikke nedad som hos almindelig judasøre. Se Svampeatlas.
Billede nr. 4 : Kløvblad :: Beskrivelse: en meget sej og elastisk, tørketilpasset, lyst filthåret, typisk vedboende, stokløs eller spatelformet svamp med karakteriske “kløvede blade”, der ruller sammen i tørt vejr men folder sig ud og gør sprækken mellem “bladene” mindre i fugtigt vejr. På al slags solpåvirket dødt ved, lukkede, men beskadigede ensilage- og halmballer, gamle hvalknogler. Arten kan også gro i levende lungevæv hos syge mennesker. Se Svampeatlas .
Billede nr. 5b :Svampeatlas . Kløvblad :: Forvekslingsmuligheder: Ingen oplagte forvekslingsmuligheder. Kliddet epaulethat (Panellus stipticus) har en lille, men tydelig stok og normale lameller.
Billede nr. 7 :Svampeatlas . Krusblad :: Beskrivelse: en centimeterstor, klyngevoksende muslingformet, blød basidiesvamp med en kruset-året, hvid til turkis eller lyseblå underside; overside fint filtet, orange brun indefter, rand indrullet. De amyloide sporer er pølseformede og måler 3-4,5 x 1-1,3 μm. Gror på barken af mange slags løvtræer, men flest fund er gjort på bøg.
Billede nr. 8 :Svampeatlas . Krusblad :: Forvekslingsmuligheder: Læder-åresvamp, Kliddet epaulethat. Læder-åresvamp (Meruliopsis corium) er ikke muslingeformet. Kliddet epaulethat (Panellus stipticus) har regulære lameller.
Billede nr. 9 :Svampeatlas . Foranderlig kulbær :: Forvekslingsmuligheder: Ege-kulbær (J. minutellum) har et nærmest jordbærfarvet pigment i KOH. Sammenflydende kulbær (J. cohaerens) gror kun på bøg, har mindre, meget sammenflydende stromata, der er mere sammensnørede ved basis, og sporerne har fuld længde spireslids. Arter af kulbær i slægten Hypoxylon har simple periteciemundinger. Arter af kuldyne (Nemania) er mindre forkullede, mangler opløselige pigmenter og har spirefure på den flade side af sporen.
Billede nr. 10 :Svampeatlas . Kuljordbær :: Forvekslingsmuligheder: Halvkugleformet kulbær (H. howeanum) ligner meget. Det ukønnede stadie er fingret, og sporerne måler 7,3 x 3,8 µm i gennemsnit. Den gror ikke på bøg.
Billede nr. 11 :Svampeatlas . Håret lædersvamp :: Forvekslingsmuligheder: Liden lædersvamp (S. complicatum) er under 0,6 mm tyk og meget lys, men er ikke let at adskille fra små eksemplarer af håret lædersvamp. Smuk lædersvamp (S. subtomentosum) er større, mindre resupinat, mere tydelig zoneret, glattere og gulner noget ved såring.
Billede nr. 12 :Svampeatlas . Purpurlædersvamp :: Forvekslingsmuligheder: Frisk materiale er svært at tage fejl af, men gamle slidte eksemplarer kan ligne arter af lædersvamp (Stereum).
Billede nr. 13 :Svampeatlas . Smuk lædersvamp :: Forvekslingsmuligheder: Håret lædersvamp (S. hirsutum) har mindre, mere stridhårede, ikke gulnende frugtlegemer. Stereum insignitum (ej DK) er endnu større og næsten tragtformet og muligvis mere læderbrun.
Billede nr. 14 :Svampeatlas . Laksefarvet voksskind :: Forvekslingsmuligheder: P. laurentii (ej DK) har ingen øskner; P. erikssonii, på el, har meget store, ellipsoidiske sporer. Corticium roseum er mere grårosa i farvetonen og mere filtet i overfladen. Den har ingen tykvæggede, krystalbærende cystider.
Billede nr. 15 :Svampeatlas . Pære-støvbold (bemærk det nye navn: Apioperdon pyriforme (Schaeff.) Vizzini. ) :: Forvekslingsmuligheder: Krystal-Støvbold (L. perlatum) kan også forekomme på ved, men kendes på de prominente, kegleformede pigge, der efterlader et rudret mønster på overfladen og på det kamrede subgleba. Lycoperdon dermoxanthum har også et kompakt subgleba, men en anden facon på frugtlegemerne, og kapillitiet har masser af porer (i modsætning til hos pære-støvbold).
Billede nr. 16 :Svampeatlas . Birkeporesvamp :: Forvekslingsmuligheder: Den meget sjældne egetunge (Buglossoporus quercinus) ligner, men vokser kun på gamle ege. Stilkporesvampen Favolus pseudobetulinus (ej DK), som har en østlig (kontinental) udbredelse, ligner en del, men vokser på poppel, mangler øskner og har større sporer. Ses ofte med stromata af snyltende kødkernesvamp (Trichoderma (Hypocrea) pulvinata). Molekylære studier har vist at birkeporesvamp er meget nært beslægtet med hovporesvamp (Fomitopsis).
Billede nr. 17 :Svampeatlas . Birkeporesvamp :: Forvekslingsmuligheder: Den meget sjældne egetunge (Buglossoporus quercinus) ligner, men vokser kun på gamle ege. Stilkporesvampen Favolus pseudobetulinus (ej DK), som har en østlig (kontinental) udbredelse, ligner en del, men vokser på poppel, mangler øskner og har større sporer. Ses ofte med stromata af snyltende kødkernesvamp (Trichoderma (Hypocrea) pulvinata). Molekylære studier har vist at birkeporesvamp er meget nært beslægtet med hovporesvamp (Fomitopsis).
Billede nr. 19 :Svampeatlas . Randbæltet hovporesvamp :: Forvekslingsmuligheder: Tøndersvamp , Kobberrød lakporesvamp. Tøndersvamp (Fomes fomentarius) lugter ikke så kraftigt, mangler gullige nuancer på porelaget (mere gråt) og har mørkere kød. Den danner hvidmuld. Arter af rodfordærver (Heterobasidion) har ikke smeltende hatskorpe og har ofte større porer. Kobberrød lakporesvamp (Ganoderma pfeifferi) har smeltende skorpe, men har brunt kød og er i reglen pudret af brune sporer. På ældre eksemplarer kan man finde to-tre arter af kødkernesvamp (Trichoderma) samt hovpore-kuldyne (Nemania reticulata, se kuldyne).
Billede nr. 20 :Svampeatlas . Almindelig violporesvamp :: Forvekslingsmuligheder: Tandet violporesvamp (T. fuscoviolaceum) gror mest på fyr og har et opslittende, tandet-pigget porelag. Trichaptum biforme (ej DK) er større og vokser på løvtræ.
Billede nr. 21 :Svampeatlas . Vinter-huesvamp :: Forvekslingsmuligheder: Rødplettet huesvamp (M. maculata) gror typisk på eg og har sporer 7-9 x 4,5-6 μm.
LISTE OVER FUNDNE ARTER: Alm. violporesvamp Birkeporesvamp Randbæltet hovporesvamp Sveden sodporesvamp Birke-læderporesvamp Broget læderporesvamp Krusblad Kløvblad Alm. judasøre Bøge-spejlporesvamp Flad lakporesvamp Vinter-huesvamp Alm. bævretop Grenet stødsvamp Pære-støvbold Sværtende skørhat Håret lædersvamp Smuk lædersvamp Gul bævresvamp Kuljordbær Foranderlig kulbær Bestøvlet fladhat Laksefarvet voksskind Purpur-lædersvamp Grønbægersvamp
- 25 arter